Caracallas termer: Rom, billeder (Terme di Caracalla)

Caracallas termer, eller Thermae Antoninianae på latin og Terme di Caracalla på italiensk, er et interessant stykke romersk arkitektur, bygget mellem 211 og 216 e.Kr. under kejser Septimius Severus og Caracallas regeringstid. Det er et af de største og mest imponerende eksempler på romerske offentlige bade (thermae).

Caracalla huskes ofte for sit hensynsløse styre, men hans regeringstid (211-217 e.Kr.) så også færdiggørelsen af ​​flere store byggeprojekter, hvor Caracalla-badene var de mest ikoniske.

Badene var en del af et offentligt anlægsprojekt, der var designet til at komme i gunst hos det romerske folk. De involverede en massiv arbejdsstyrke, inklusive tusindvis af slaver, og gjorde udstrakt brug af sofistikerede romerske ingeniørteknikker, såsom akvædukter til at levere vand.

Ud over at være et sted for hygiejne fungerede badene som sociale og kulturelle knudepunkter, der gav plads til afslapning, motion og intellektuelle sysler.

I dag står ruinerne af Caracallas termer stadig i Rom, og i denne artikel vil vi se nærmere på nogle af deres arkitektoniske træk og kulturelle betydning i det antikke Rom – inklusive masser af flotte fotos!

Arkitektur i Caracallas termer

Caracallas termer var spredt over cirka 25 hektar (62 acres), hvilket gør dem til et af de største badekomplekser i det antikke Rom. Komplekset kunne rumme anslået 6.000 til 8.000 besøgende ad gangen.

Badene var rigt udsmykket med mosaikker, statuer og overdådige dekorationer, hvilket understregede deres dobbelte formål som et sted for fritid og kunst.

Nøgleområder i Caracallas termer omfattede:

1. Caldarium: Caldarium var det varme bad, opvarmet af et underjordisk hypocaust-system. Dette system brugte ovne til at cirkulere varm luft under gulvene og gennem væggene, hvilket skabte en damplignende atmosfære. Caldarium i Caracallas termer var en af ​​de største nogensinde bygget, målende 35 meter i diameter og toppet af en massiv kuppel.
2. Tepidarium: Tepidarium var det varme bad og fungerede som et overgangsrum mellem det varme caldarium og kalde frigidarium. Det havde moderate temperaturer, skabt af det samme hypocaust-system, og blev ofte brugt til afslapning og massage.
3. Frigidarium: Frigidarium var koldbadsområdet, med store, hvælvede rum og koldtvandsbassiner. Pladsen var ofte omdrejningspunktet for badeanlægget, hvor besøgende kunne hygge sig efter deres varme og varme bade. Frigidarium af Caracallas bad havde et hvælvet loft med mosaikker og blev understøttet af massive søjler.
4. Natatio: Natatio var en udendørs swimmingpool, brugt til motion og rekreation. Poolen var stor, målte omkring 50 gange 22 meter, og var foret med marmor og omgivet af portikoer.
5. Palaestrae: To palaestrae (træningsgårde) flankerede den centrale badeplads. Disse åbne områder blev brugt til atletiske aktiviteter, herunder brydning, vægtløftning og andre sportsgrene. De var omgivet af søjlegange, som gav skyggefulde områder for tilskuere og dem, der slappede af efter øvelserne.
6. Apodyterium: Apodyterium var garderoben, hvor besøgende opbevarede deres tøj, inden de gik ind i badene. Disse rum havde ofte nicher eller skabe til opbevaring af ejendele.
7. Biblioteker og sociale rum: Udover badning omfattede komplekset også biblioteker, foredragssale og sociale lokaler. Det var et sted for både intellektuelt engagement og fysisk afslapning. Bibliotekerne rummede græske og latinske tekster, hvilket gjorde badene til et læringscenter.
8. Haver og rekreative områder: Omkring badene var der store haver, hvor besøgende kunne slentre eller slappe af efter badet. Disse anlagte områder indeholdt ofte statuer, springvand og skyggefulde gangbroer.

Ingeniørkunst og vandforsyning til Caracallas termer

Caracallas termer var en sejr for romersk ingeniørkunst, især i deres vandforsyningssystem.

Vand blev tilført badene via Aqua Antoniniana, en gren af ​​Aqua Marcia-akvædukten, en af ​​de mest berømte og længste akvædukter i det antikke Rom. 

Akvædukterne sørgede for en stabil og pålidelig forsyning af ferskvand til at fylde de store bassiner, mens hypocaust-systemet holdt rummene opvarmet.

Badenes varmesystem blev drevet af underjordiske ovne kaldet forpladser, som varmede gulv og vægge ind caldarium, tepidarium, og frigidarium. 

Varm luft blev kanaliseret gennem hulrum i vægge og gulve, hvilket skabte et kontrolleret og sofistikeret varmesystem, der tillod forskellige temperaturer i forskellige rum.

Den kulturelle og sociale betydning af Caracallas termer

Som tidligere nævnt tjente Caracallas termer som mere end blot et anlæg til badning. De var kulturelle centre, hvor romere af alle sociale klasser kunne deltage i fritidsaktiviteter, sport og intellektuelle sysler. 

Det romerske begreb om badning var dybt sammenflettet med socialt samvær og velvære. I modsætning til det private badeværelse var termae offentlig og økonomisk overkommelig for flertallet af borgere, hvilket symboliserer Romerrigets rigdom og fokus på offentlige faciliteter.

Besøgende tilbragte ofte flere timer i badene, bevægede sig mellem forskellige temperaturzoner, deltog i motion, deltog i foredrag eller læste på bibliotekerne – ligesom et moderne spa (bortset fra foredragene).

Badene tjente også som et sted at føre forretningsmæssige og politiske diskussioner. På denne måde var offentlige badehuse et vigtigt aspekt af det romerske daglige liv, der bidrog til imperiets sociale samhørighed og borgerlige kultur.

Caracallas termer forblev i brug i over 300 år, indtil det 6. århundrede. De blev endeligt forladt i 537 e.Kr. da de invaderende østgoter skar akvædukterne under deres belejring af Rom og fratog byen dens vandforsyning.

Efter at de var blevet forladt, forfaldt badene, og meget af deres marmor og udsmykning blev brudt til andre byggeprojekter – en skæbne, som mange andre monumenter i det antikke Rom led.

På trods af plyndring og forringelse forblev ruinerne af Caracallas bade en inspiration for arkitekter og kunstnere under renæssancen og senere perioder. 

Mange moderne arkitekter har trukket på den massive skala og strukturelle design af badene til inspiration i deres egne værker.

Moderne brug og udgravninger af Caracallas termer

I dag er Caracallas termer et af de mest besøgte arkæologiske steder i Rom. 

Udgravninger og restaureringer gennem århundreder har været med til at afdække meget af den oprindelige struktur, og mange af de mosaikker og skulpturer, der prydede badene, er blevet bevaret på museer.

Siden 1930’erne har ruinerne også været brugt som mødested for sommeroperaforestillinger, hvilket tilføjer en kulturel dimension til det antikke sted.

I de senere år har teknologi såsom 3D-kortlægning og virtuelle rekonstruktioner gjort det muligt for historikere og arkæologer at bedre forstå badenes design og udseende i deres bedste alder.

Mens de nu er en ruin, forbliver badene et symbol på Roms kejserlige magt og kulturelle sofistikering, og de tilbyder et vindue ind i romernes daglige liv.

Caracallas termer er et af de mest interessante og populære overlevende eksempler på gammel romersk arkitektur og bydesign. Deres kombination af nytte, skønhed og social funktion fanger den romerske tilgang til det offentlige liv, og tilbyder et rum, hvor borgerne kan deltage i fysiske, intellektuelle og kulturelle aktiviteter. 

Hvis du skal til Rom, bør du helt sikkert tage ud og tjekke badene!

Billeder af Caracallas termer (Terme di Caracalla)

Caracallas termer, selv i deres nuværende ødelagte tilstand, tilbyder et vidunderligt indblik i gammel romersk arkitektur og teknik. 

Talrige fotografier fanger den monumentale skala og indviklede detaljer på dette historiske sted. 

Her er nogle billeder af Terme di Caracalla, der vil give dig et godt overblik:

1. Frigidarium: Det kalde badeområdet, eller frigidarium, med sine tårnhøje vægge og buer, er en af ​​de mest fotograferede dele af badene. Billeder fanger ofte omridset af det hvælvede loft og majestætiske stensøjler, hvilket giver os et glimt af, hvordan det må have set ud i sin storhedstid.

2. Mosaikker, dekorationer og badekar: Detaljerede nærbilleder viser ofte de overlevende mosaikgulve, som afslører forskellige geometriske mønstre og mytologiske scener. Disse mosaikker, lavet af farvet sten og glas, giver indblik i den luksuriøse udsmykning af badeværelserne. Billeder fanger også fragmenter af marmorskulpturer, relieffer og endda badekar, der menes at have prydet komplekset engang.

3. Omgivende haver og udsigt: De maleriske haver og stier omkring badene er ofte fotograferet, og viser hvordan ruinerne smelter sammen med det naturlige miljø. Besøgende i dag kan slentre gennem disse områder, som byder på både historisk kontekst og naturlig skønhed.
   

Når du selv besøger Rom, så sørg for at få nogle flotte billeder af Caracallas termer!

Last Updated on 18. september 2024 by Frode Osen