Blandt græske guder er Hades-gud hovedsagelig kendt for at være herskeren over underverdenen og de døde. I romersk mytologi er hans modstykke Pluton.
I modsætning til de andre guder, der boede på Olympen, var Hades’ domæne underverdenen; et stort og dystert rige under jorden.
På trods af at det ofte forbindes med døden og det makabre, er Hades’ rolle og karakter mere kompleks og nuanceret end hans sædvanlige skildring i populærkulturen.
I denne artikel går vi nærmere ind på Hades’ oprindelse, egenskaber, myter, symboler og hans rolle i græsk religion og mytologi.
Indholdsfortegnelse
Hades-gud sin oprindelse og familie
Hades, også kendt som Plouton (betyder “den velstående”), er søn af titanerne Cronus og Rhea, hvilket gør ham til et medlem af den første generation af olympiske guder. Han er storebror til Zeus, gudernes konge, og Poseidon, havets gud.
Andre søskende inkluderer:
Da Hades-gud og hans brødre blev født, blev de slugt af deres far, Cronus, på grund af en profeti om, at et af hans børn en dag ville vælte ham.
De blev senere reddet af Zeus, som førte et oprør mod Cronus og Titans, hvilket resulterede i Titanomakiet, en ti-årig krig mellem Olympians og Titans.
Efter sejren trak de tre brødre – Zeus, Poseidon og Hades – lod om at dele kosmos mellem sig. Zeus blev hersker over himlen, Poseidon tog kontrol over havet, og Hades fik herredømme over underverdenen.
På billedet ovenfor kan du se denne proces finde sted.
Hades og underverdenen
Underverdenen, ofte omtalt som “Hades”, er et stort og skyggefuldt rige, der ligger under jorden. Det er der, hvor den afdødes sjæle ville gå efter døden.
Underverdenen beskrives normalt som et mørkt og trist sted, adskilt fra de levendes verden af floderne Styx, Acheron, Lethe, Phlegethon og Cocytus. Hver flod har sine egne unikke karakteristika og symbolske betydninger:
- Styx: Hadets flod, som omkranser underverdenen.
- Acheron: Smerteelven, der vergemannen Charon transporterer sjæle over til indgangen til underverdenen.
- Lethe: Glemslens flod, hvis vand fik de dødes sjæle til at glemme deres jordiske liv.
- Phlegethon: Ildens elv.
- Cocytus: The River of Wailing.
Hades’ rige er ofte afbildet som et domssted, hvor sjæle sendes til forskellige regioner baseret på deres gerninger i livet.
De dydige sjæle ville blive sendt til de elysiske marker, et paradis-lignende område, mens de ugudelige ville blive dømt til Tartarus, et sted for pinelse.
De som verken førte dydige eller onde liv bodde i Asphodelus-engene, et neutralt område.
Underverdenen omfatter også Hades-paladset, bevogtet af Cerberus, en trehovedet hund, der forhindrer de døde i at gå og de levende i at komme ind.
Hades-gud i myter og legender
Hades-gud er portrætteret i en række græske myter. På trods af den generelle opfattelse af, at han er en ond karakter, og at han ofte afbildes som streng, ubøjelig og nogle gange frygtet, bliver han faktisk ikke betragtet som ond.
I modsætning til senere skildringer af Djævelen i kristen teologi blev Hades ikke set som et ondsindet væsen, men snarere som en nødvendig del af den kosmiske orden, der præsiderer over de døde og sikrer den rette balance mellem liv og død.
Hades forlod sjældent underverdenen og var normalt ikke involveret i guders og dødeliges anliggender. Imidlertid inkluderer flere centrale myter ham som en nøgleperson:
Bortførelsen af Persefone
En af de mest berømte myter om Hades er bortførelsen af Persefone, datter af Demeter.
Ifølge myten blev Hades-gud forelsket i Persefone og bortførte hende, mens hun plukkede blomster og tog hende med til underverdenen for at være hans kone.
Demeter, gudinden for landbrug og frugtbarhed, blev ødelagt af sin datters forsvinden, hvilket forårsagede en stor hungersnød ved at tilbageholde hendes gaver fra jorden.
For at løse situationen greb Zeus ind, og det blev besluttet, at Persefone skulle tilbringe en del af året med sin mor på jorden (forår og sommer) og den anden del med Hades i underverdenen (efterår og vinter).
Orfeus og Eurydike
En anden berømt myte, der involverer Hades, er den om Orfeus og Eurydike.
Orpheus, en talentfuld musiker, steg ned i underverdenen for at bringe sin afdøde kone, Eurydike, tilbage.
Hans musik var så smuk, at den blødgjorde hjerterne hos Hades og Persefone, som gik med til at lade Eurydike vende tilbage til de levendes verden på én betingelse: Orfeus måtte ikke se tilbage på hende, før de nåede overfladen.
Overvældet af tvivl og angst vendte Orfeus sig imidlertid for at se på Eurydike lige før de nåede den øvre verden, og hun var for evigt fortabt for ham.
Herakles tolv arbejder
Hades optræder også i myten om Herakles (Hercules) under hans tolv arbejder, som involverede fangst af Cerberus, underverdenens vogter.
Herakles søgte tilladelse fra Hades til at tage Cerberus til overfladen, og Hades indvilligede, forudsat at Herakles ikke brugte nogen våben til at undertrykke væsenet.
Herakles kæmpede med succes Cerberus og bragte ham til overfladen, før han senere returnerede ham uskadt til Hades.
Hades symboler og attributter
Hades-gud er forbundet med flere symboler, som du måske har set i forskellige tegnefilm, film eller andre afbildninger af ham. Her er nogle af de vigtigste symboler, der afspejler hans styre over underverdenen og hans rolle i græsk mytologi:
- Mørkets hjelm (“Hades’ kappe”): En magisk hjelm givet til Hades af kykloperne under Titanomachy, som gør bæreren usynlig. Hades brugte dette med stor effekt, både i kamp og for at bevare sin mystiske tilstedeværelse.
- Cerberus: Den trehovedede hund, der vogter indgangen til underverdenen og sørger for, at de døde ikke går, og de levende ikke kommer ind uden tilladelse.
- Staven: En todelt stav, der ligner Poseidons trefork, der ofte blev afbildet som et symbol på hans autoritet.
- Cyprestræer og narcisser blomster: Planter forbundet med sorg og død, ofte tilknyttet Hades og underverdenen.
- Overflødighedshorn: Også kendt som “overflodshornet”, refererer dette symbol til den rigdom og overflod, der kommer fra jorden, og afspejler Hades’ tilknytning til de rigdomme, der findes under jorden, såsom ædle metaller og ædelstene.
Tilbedelse og kulter af Hades-gud
Hades var en gud, der sjældent blev tilbedt på samme måde som de olympiske guder som Zeus eller Athena.
Grækerne var generelt tilbageholdende med at påkalde Hades navn direkte på grund af frygten og overtroen omkring døden.
(Ligesom Voldemort, der ofte omtales som han-der-ikke-må-navngives i “Harry Potter”-bøgerne og -filmene. J.K. Rowling ser ud til at have fundet god inspiration i græsk mytologi til serien, bl.a. i form af den trehovedede vagthund Cerberus og usynlighedens kappe.)
I stedet blev han ofte omtalt med eufemismer, som f.eks Plouton (de velhavende), hvilket understregede hans kontrol over jordens skjulte rigdomme.
På trods af dette blev visse kulter og helligdomme dedikeret til Hades-gud, især i områder som f.eks. Elis, Epirus, og Eleusis.
Disse kulter var ofte knyttet til mysteriereligioner, som f.eks de eleusinske mysterier, som fokuserede på livets cyklus, død og genfødsel, hvor Hades og Persefone spillede centrale roller i ritualerne.
På disse steder blev der udført ritualer for at ære Hades og for at søge gunst for den afdøde.
Hades i kunst, litteratur og moderne medier
Hades blev afbildet i mange former for gammel græsk kunst og litteratur.
I billedkunsten blev han ofte afbildet som en mørkskægget, kongelig figur med et dystert udtryk, som regel iført krone eller hjelm.
Han er nogle gange vist sammen med sin kone, Persefone, eller med sin værge, Cerberus.
I modsætning til andre guder, der ofte er afbildet i dynamiske og heroiske scener, er Hades’ billeder mere afdæmpede, hvilket afspejler hans rolle som hersker over de døde.
I litteraturen optræder Hades i digteres værker som f.eks Homer og Hesiod, og senere forfattere som f.eks Ovid og Virgil. Disse tekster giver detaljerede beskrivelser af hans personlighed, myter og interaktioner med guder og dødelige.
Hades’ image har udviklet sig i moderne tid, og han bliver ofte forkert fremstillet som en skurkskikkelse, der ligner den kristne djævel.
Men i græsk mytologi var Hades aldrig ond eller dæmonisk, som jeg nævnte lidt tidligere i artiklen; han var simpelthen den upartiske tilsynsmand over de døde.
Nutidige skildringer i litteratur, film og videospil har varieret, hvor nogle værker forbliver tro mod hans originale fremstilling som en magtfuld og gådefuld gud, mens andre understreger en mere uhyggelig eller tragisk fortolkning.
Som underverdenens gud var Hades-gud sin rolle ikke at straffe de døde, men at sikre balancen mellem liv og død i kosmos.
På denne måde var han ikke kun dødsguden, men havde også flere aspekter ved sig selv, som inspirerede både frygt og respekt blandt de gamle grækere.
Last Updated on 5. september 2024 by Frode Osen