Konstantinbuen i Rom er et vigtigt stykke romersk arkitektur, da det er blandt de bedst bevarede monumenter i det antikke Rom. Det ligger lige ved siden af Colosseum langs Via Triumphalis, og blev opført for at mindes kejser Konstantin den Stores sejr over Maxentius i slaget ved Milvian Bridge (312 e.Kr.). Det er den største af triumfbuerne i Rom, og blander kunstneriske og kulturelle elementer fra flere perioder af romersk kunst.
I denne artikel vil vi se nærmere på den historiske kontekst, arkitektur, inskriptioner og kunstneriske elementer, der udgør Konstantinbuen, samt den symbolik og propaganda, der kommunikeres gennem buen for at konsolidere Konstantins krav på imperialistisk magt.
Indholdsfortegnelse
Den historiske kontekst af Konstantinbuen
Konstantinbuen blev opført af det romerske senat i 315 e.Kr for at ære Konstantins sejr. Slaget ved Milvian Bridge betragtes som et vendepunkt i romersk historie, ikke kun fordi det førte til Konstantins konsolidering af magten, men også på grund af legenden om Konstantins konvertering til kristendommen.
Før slaget havde Konstantin ifølge traditionen en vision af det kristne kors og sætningen “In hoc signo vinces” (I dette tegn vil du sejre). Dette fik ham til at omfavne kristendommen og satte gang i de processer, der til sidst etablerede den som imperiets dominerende religion.
Konstruktionen af buen begyndte i 312 e.Kr., og den blev dedikeret til den 25. juli 315 e.Kr, tiårsdagen for Konstantins regeringstid.
Arkitektonisk oversigt over Konstantinbuen
Konstantinbuen er ca 21 meter høj, 25,9 meter bred, og 7,4 meter dyb. Den består af en struktur med en central buegang flankeret af to mindre sidebuer.
Det blev hovedsageligt bygget af hvid prokonnesisk marmor, med dele lavet af marmor Numidian gul og andre farvede sten, en kombination typisk for senromerske kejsermonumenter.
Struktur
- Central bue: Hovedpassagen er 11,5 meter høj og 6,5 meter bred og fungerer som omdrejningspunktet for strukturen.
- Sidebuer: De to mindre sideskibe er hver 7,4 meter høje og 3,4 meter brede.
- Top: Over de tre buer sidder den massive top, som bærer en inskription og reliefskulpturer. Toppen er opdelt i sektioner og kronet med statuer (nu tabt).
Materialer og konstruktion
Buen blev konstrueret med materialer hentet fra hele imperiet.
Brugen af spolia – arkitektoniske elementer og skulpturer genbrugt fra tidligere monumenter – er et centralt træk. Dette afspejler både de praktiske bekymringer omkring ressourcegenbrug, samt ideologiske budskaber om Konstantins forbindelse til tidligere kejsere og Roms kejserlige arv, som vi vil se nærmere på i afsnittet om “Kunstneriske og skulpturelle elementer”.
Indskriften på Konstantinbuen
Toppen af Konstantinbuen har en lang inskription, der fejrer Konstantins sejr og hans rolle som Roms frelser. Indskriften er skrevet på latin og lyder:
IMP. CAES. FL. CONSTANTINO MAXIMO P.F. AUGUSTO S.P.Q.R. QUOD INSTINCTU DIVINITATIS MENTIS MAGNITUDINE CUM EXERCITU SUO TAM DE TYRANNO QUAM DE OMNI EIUS FACTIONE UNO TEMPORE IUSTIS REM PUBLICAM ULTUS EST ARMIS ARCUM TRIUMPHIS INSIGNEM DICAVIT.
Dette oversættes til:
“Til kejser Cæsar Flavius Konstantin, den største, Pius, Felix, Augustus: Senatet og folket i Rom (vier denne bue), fordi han ved guddommelig inspiration og sin egen storhed i sindet, med sin hær, hævnede staten med bare våben mod både tyrannen og hele hans fraktion på én gang.”
Udtrykket “instinctu divinitatis” (ved guddommelig inspiration) er særligt interessant, fordi det antyder Konstantins forbindelse til kristendommen uden at nævne det eksplicit. Denne inskription afspejler den politiske og religiøse tvetydighed i Konstantins tidlige regeringstid, hvor han balancerede de traditionelle, hedenske, romerske religiøse praksisser, mens han gradvist omfavnede kristendommen.
Kunstneriske og skulpturelle elementer
Et af de mest slående træk ved Konstantinbuen i Rom er dens blanding af skulpturer og relieffer, hvoraf mange blev hentet fra tidligere monumenter, især dem af Trajan, Hadrian, og Marcus Aurelius. Denne genbrug af spolia tjener som tidligere nævnt både praktiske og symbolske formål.
Spolia fra tidligere monumenter
Buen indeholder skulpturer, der blev genbrugt fra tidligere kejserlige monumenter, og danner således en direkte forbindelse mellem Konstantin og de “gode kejsere” fra Roms fortid. Især:
- Paneler fra kejser Hadrians tid (117-138 e.Kr.): Otte rundeller (medaljoner) er sat på den øverste del af buen. Disse rundeller skildrer scener som jagt, ofringer og kejseren, der deltager i forskellige aktiviteter. Selvom disse oprindeligt blev lavet til Hadrian, blev Konstantins hoved udskåret nogle steder, og erstattede Hadrians billede.
- Relieffer fra Marcus Aurelius’ regeringstid (161-180 e.Kr.): Den centrale passage er dekoreret med paneler, der viser scener med kamp, sejr og kejserlig ynde. Disse blev taget fra en tabt triumfbue af Marcus Aurelius.
- Frise fra Trajans forum: Nogle af de nederste relieffer er taget fra Trajans Forum og skildrer Trajans sejre i de daciske krige (101-106 e.Kr.). Sejrsscenerne blev bevidst tilegnet for at legitimere Konstantins regeringstid ved at bringe ham på linje med tidligere succesrige herskere.
Nye skulpturer skabt til buen
Mens meget af buens udsmykning kommer fra tidligere monumenter, blev nogle dele specielt lavet for at fejre Konstantins regeringstid:
- Den sentrale frisen: Den lange vandrette frise på buen er en original kreation fra den konstantinske periode, der skildrer hans sejr over Maxentius. Den kunstneriske stil er mere rigid og hieratisk sammenlignet med de tidligere relieffers flydende, naturalistiske stil. Figurerne er stive og frontale, en afvigelse fra det klassiske ideal om realistisk repræsentation, og afspejler et skift mod senantikkens mere abstrakte og symbolske kunst.
- Sejre og flodguder: Buen er prydet med mindre skulpturer af flodguder, typiske symboler i romersk kejserkunst, der repræsenterer triumf og den naturlige verden.
Symbolik og propaganda i Konstantinbuen
Ud over at være et monument dedikeret til militær sejr var Konstantinbuen også en vigtig del af imperialistisk propaganda. Ved at genbruge skulpturer fra tidligere kejsers regeringstid, såsom Trajan, Hadrian og Marcus Aurelius, forsøgte Konstantin at placere sig i traditionen fra disse respekterede herskere med det formål at styrke hans legitimitet og forbinde hans regeringstid med Roms guldalder.
Det svarer til, hvad Augustus gjorde, da han byggede Divus Iulius tempel, som var viet til hans adoptivfar Julius Cæsar. Under de lege, Augustus organiserede for at ære Cæsar efter hans død, dukkede en komet op på himlen, der var synlig i 7 dage. Dette blev tolket som et tegn på, at Cæsar var blevet en gud, og det sørgede Augustus for at vise ved at placere en stor komet på taget af templet.
Konstantinbuen refererer også subtilt til hans omfavnelse af kristendommen. Selvom inskriptionen ikke eksplicit nævner den kristne Gud, antyder sætninger som “instinctu divinitatis” en gudstjeneste, der tillader Konstantin at appellere til både hedenske og kristne befolkninger.
På den måde lykkedes det ham langsomt, men sikkert at gøre kristendommen til en større del af den romerske religion; meget ligesom Augustus, der gradvist konsoliderede magten under sig selv og sin familie, mens det udadtil så ud til, at han bare var et normalt medlem af Senatet. Han kaldte sig aldrig konge eller kejser, men kun “den første blandt folket”, og sørgede for at lade andre senatorer få mulighed for at være konsuler.
Senere historie og bevarelse af Konstantinbuen
Konstantinbuen i Rom har overlevet relativt intakt gennem århundreder, primært på grund af dens symbolske betydning og nærhed til andre vigtige monumenter som f.eks. Colosseum.
Det har gennemgået flere restaureringer, især under Renæssancen og nyere indsats i det 18. og 19. århundrede.
I dag er buen stadig et af de mest besøgte og beundrede monumenter i Rom. Det er en sammensmeltning af stilarter, perioder og ideologier, der afspejler både kontinuiteten i romerske kejserlige traditioner og overgangen til en ny æra under Konstantin, den første kristne kejser.
Last Updated on 15. september 2024 by Frode Osen