Det følgende er en tidslinje over Romerrigets historie, primært bestående af betydelige juridiske, territoriale og politiske ændringer i Kongeriget, Republikken og Romerriget/Det Romerske Imperium (Vest). Nøglebegivenheder forbundet med romerske kejsere er også en naturlig del af en sådan tidslinje, og tilføjelserne til denne tidslinje kommer hovedsageligt fra bogen “De tolv Cæsarer,” skrevet af den kejserlige biograf Suetonius.
Formålet med denne tidslinje er at give et overblik og en omfattende forståelse af romersk historie for at tjene som en ramme for organisering af viden. Ved for eksempel at vide, hvornår Julius Cæsar levede, og hvad han gjorde, kan man drage paralleller, såsom at kejser Augustus var hans adoptivsøn, der tog over efter hans død, og at slaveoprøret ledet af Spartacus fandt sted i hans levetid. .
Denne tidslinje for Romerriget strækker sig over 1.000 år, fra 753 f.Kr. til 476 e.Kr., og vil nødvendigvis udelade mange detaljer. Du er velkommen til at kontakte os, hvis der ser ud til at være væsentlige mangler.
Indholdsfortegnelse
Romerriget tidslinje: Det romerske kongerige
8. og 7. århundrede f.Kr
753 f.Kr.: Romulus grundlægger Rom og bliver Roms første konge (af i alt syv).
715 f.Kr.: Numa Pompilius bliver Roms anden konge.
673 f.Kr.: Tullus Hostilius bliver Roms tredje konge.
667 f.Kr.: Byzans er grundlagt af megariske kolonister.
642 f.Kr.: Tullus Hostilius dør, og Ancus Marcius bliver valgt som den fjerde konge af Rom af Kuriatforsamlingen, en af Romerrigets lovgivende forsamlinger.
617 f.Kr.: Ancus Marcius dør.
616 f.Kr.: Kuriatforsamlingen vælger Lucius Tarquinius Priscus som Roms femte konge.
6. århundrede f.Kr
575 f.Kr.: Senatet godkender regent Servius Tullius som Roms sjette konge.
535 f.Kr.: Servius Tullius bliver myrdet af sin datter Tullia Minor og hendes mand Lucius Tarquinius Superbus, som erklærer sig selv som konge af Rom ved Curia Hostilia.
509 f.Kr.: Patrician Lucretia bliver voldtaget af Lucius Tarquinius Superbus’ søn Sextus Tarquinius; Kuriatforsamlingen accepterer at vælte Superbus og etablere en ny regeringsform, hvor to konsuler styrer staten sammen; de sværger aldrig at lade en konge herske over Rom igen, hvilket markerer afslutningen på det romerske rige.
Romerriget tidslinje: Den romerske republik
Efterhånden som det romerske rige nærmer sig ophør, begynder en ny periode kaldet den romerske republik. I den romerske republik er der ikke længere et monarki; i stedet vælges to konsuler til at regere sammen. Dette system sikrer, at én person ikke får for meget magt, da Superbus havde vist, kunne gå katastrofalt galt. Selvom den romerske republik kan indeholde elementer af det demokratiske system, vi kender i dag, kan det på ingen måde betragtes som et demokrati. Med den romerske republik etableres et styresystem, der vil vare i fem århundreder, før det bliver udfordret af Julius Cæsar i det 1. århundrede f.Kr.
509 f.Kr.: De første to valgte konsuler er Lucius Junius Brutus og Lucius Tarquinius Collatinus. (Se slaget ved Silva Arsia.)
508 f.Kr.: En Clusisk hær formår ikke at erobre Rom. (Se romersk-etruskiske krige.)
501 f.Kr.: Senatet bemyndiger konsuler til at vælge en diktator blandt de to regerende konsuler i tider med national krise, som reaktion på truslen om en potentiel invasion af sabinerne; diktatoren bliver den, der vælger kavalerichefen.
500 f.Kr. (ca.): Det romerske talsystem er udviklet.
5. århundrede f.Kr
496 f.Kr.: Invasion nær nutidens Frascati i et forsøg på at genoprette Superbus til magten (Se Slaget ved Regillus-søen).
494 f.Kr.: Plebeierne, ledet af Lucius Sicinius Vellutus, forlader Rom og slår sig ned i det nærliggende Monte Sacro.
459 f.Kr.: Senatet øger antallet af plebejiske tribuner fra to til ti efter pres fra folket (Se Tribuner).
458 f.Kr.: Cincinnatus bliver valgt som diktator for første gang; han besejrer Aequians i slaget ved Algidus-bjerget, som havde overtrådt en ed og iscenesat en offensiv; Cincinnatus fejres i en romersk triumf, træder tilbage fra diktaturet og vender tilbage til sin gård efter 16 dage.
449 f.Kr.: Den plebejiske stammeforsamling tildeles vetoret; de endelige grundlæggende love for den romerske republik ved de tolv tabeller er vedtaget.
447 f.Kr.: Stammeforsamlingen oprettes og får ret til at vælge kvæstorer.
445 f.Kr.: Ægteskab mellem patriciere og plebejere er legaliseret.
439 f.Kr.: Cincinnatus bliver valgt som diktator for anden gang, for at forhindre Spurius Maelius i at bruge korn til at samle støtte fra de forskellige plebejere; Maelius angriber; Gaius Servilius Ahala dræber ham; Cincinnatus opgiver igen diktaturet og vender tilbage til sin gård.
430 f.Kr.: En pest rammer Rom.
4. århundrede f.Kr
400 f.Kr.: Bygningen af Servian-muren.
390 f.Kr.: Brennus og Senones gallerne indtager og plyndrer Rom, berømt med udråbet “Vae victis!” (Ve de besejrede!).
343 f.Kr.: Starten på den første samnitiske krig.
338 f.Kr.: Latinkrigen afsluttes med en sejr af Rom.
326 f.Kr.: Afslutningen af den anden samnitiske krig.
321 f.Kr.: Caudine Forks-hændelsen, hvor to romerske hære blev fanget af samnitter i en smal dal og tvunget til at overgive sig.
3. århundrede f.Kr
298 f.Kr.: Den tredje samnitiske krig.
287 f.Kr.: Den endelige løsning af ordenskonflikten med Lex Hortensias vedtagelse.
264 f.Kr.: Starten på den første puniske krig, primært over kontrol over Sicilien.
241 f.Kr.: Den første puniske krig afsluttes med en romersk sejr og erhvervelsen af Sicilien.
218 f.Kr.: Starten på den anden puniske krig, ledet af den berømte karthagiske general Hannibal.
216 f.Kr.: Slaget ved Cannae, et ødelæggende nederlag for romerne i den anden puniske krig.
202 f.Kr.: Afslutningen af den anden puniske krig med en romersk sejr.
2. århundrede f.Kr
149 f.Kr.: Starten på den tredje puniske krig, kulminerende med ødelæggelsen af Karthago.
146 f.Kr.: Afslutningen af den tredje puniske krig, der sluttede med den totale ødelæggelse af Kartago, og dets territorier blev romerske provinser.
133 f.Kr.: Begyndelsen af Jugurthine-krigen.
123 f.Kr.: Servile Wars begynder.
1. århundrede f.Kr
91 f.Kr.: Starten på den sociale krig, primært over rettigheder og statsborgerskab for Roms italienske allierede.
83 f.Kr.: Afslutningen af den sociale krig.
73 f.Kr.: Spartacus, en gladiator, og tidligere romersk soldat, leder et slaveoprør.
67 f.Kr.: Pompejus får ekstraordinære beføjelser til at bekæmpe pirater i Middelhavet og Mithridates VI i Mithridatiske krige.
63 f.Kr.: Gaius Julius Cæsar bliver valgt som en af pontifices Maximi.
59 f.Kr.: Julius Cæsar bliver konsul og danner det første triumvirat med Pompejus og Crassus.
58 f.Kr.: Cæsars første militære kampagne i Gallien begynder.
53 f.Kr.: Crassus død i Parthia.
52 f.Kr.: Slaget ved Carrhae, et katastrofalt nederlag for romerne.
51 f.Kr.: Pompejus og senatet kræver, at Cæsar vender tilbage til Rom uden sin hær.
49 f.Kr.: Cæsar krydser Rubicon-floden og begynder den store romerske borgerkrig.
48 f.Kr.: Slaget ved Pharsalus, hvilket resulterede i en afgørende sejr for Cæsar over Pompejus.
47 f.Kr.: Pompejus myrdes i Egypten.
45 f.Kr.: Det endelige nederlag for Pompeys styrker ved Munda.
44 f.Kr.: Julius Cæsar myrdes af en gruppe senatorer på Ides i marts.
43 f.Kr.: Det andet triumvirat, sammensat af Octavian, Antony og Lepidus, dannes.
42 f.Kr.: Slaget ved Philippi, hvor styrkerne fra det andet triumvirat besejrer snigmorderne på Julius Cæsar.
31 f.Kr.: Slaget ved Actium, hvor Octavians styrker besejrer Antony og Cleopatras styrker, hvilket fører til slutningen af den romerske republik.
Romerriget tidslinje: Romerriget/Det Romerske Imperium (Vest)
I kølvandet på slaget ved Actium og Antony og Cleopatras nederlag bliver Octavian enehersker over Rom. Den romerske republik får reelt en ende, og Romerriget begynder med Octavian som sin første kejser, med titlen “Augustus”.
27 f.Kr.: Det romerske senat giver Octavian titlen “Augustus”, der markerer begyndelsen på det romerske imperium.
19 f.Kr.: Agrippa besejrer cantabrierne i Hispania.
16 f.Kr.: Agrippa dør.
13 f.Kr.: Augustus vender tilbage fra Spanien til Rom.
9 f.Kr.: Drusus død.
2 e.Kr.: Vespasians fødsel.
4 e.Kr.: Caligulas fødsel (Gaius Julius Caesar Germanicus).
5 e.Kr.: Fødsel af Nero (Nero Claudius Caesar Augustus Germanicus).
6 e.Kr.: Marcellus død.
9 e.Kr.: Slaget ved Teutoburgerskoven resulterer i et stort romersk nederlag i Germanien.
12 e.Kr.: Julias død.
14 e.Kr.: Augustus død; Tiberius bliver kejser.
Det Julisk-Claudiske dynasti (27 f.Kr. – 68 e.Kr.)
Det Julisk-Claudiske dynasti omfatter de første fem romerske kejsere. Disse kejsere var efterkommere af de to grundlæggende romerske familier, Julii (Julius Cæsars familie) og Claudii (Claudius familie).
AD 14: Augustus dør, og Tiberius bliver kejser.
AD 19: Germanicus død.
AD 29: Livias død.
AD 31: Sejanus henrettes.
37 e.Kr.: Tiberius’ død; Caligula bliver kejser.
AD 41: Mordet på Caligula; Claudius bliver kejser.
43 e.Kr.: Den romerske erobring af Storbritannien begynder.
AD 54: Claudius død; Nero bliver kejser.
59 e.Kr.: Agrippina den Yngre, Neros mors død.
Firekejseråret (69 e.Kr.)
AD 68: Nero begår selvmord, hvilket fører til et kaotisk år, hvor fire forskellige kejsere kort regerer.
69 e.Kr.: Året for de fire kejsere: Galba, Otho, Vitellius og Vespasian antager alle titlen som kejser i hurtig rækkefølge.
Det Flaviske Dynasti (69 e.Kr. – 96 e.Kr.)
69 e.Kr.: Vespasian bliver kejser og etablerer det flaviske dynasti.
70 e.Kr.: Titus’ belejring af Jerusalem resulterer i ødelæggelsen af det andet tempel.
79 e.Kr.: Vesuvs udbrud ødelægger Pompeji og Herculaneum.
79 e.Kr.: Vespasian dør; Titus bliver kejser.
AD 81: Titus død; Domitian bliver kejser.
De fem gode kejsere (96-180 e.Kr.)
Denne periode er karakteriseret ved en række dygtige kejsere, der bringer stabilitet og velstand til Romerriget.
96 e.Kr.: Domitians død; Nerva bliver kejser.
AD 98: Nervas død; Trajan bliver kejser.
117 e.Kr.: Trajans død; Hadrian bliver kejser.
AD 138: Hadrians død; Antoninus Pius bliver kejser.
AD 161: Antoninus Pius død; Marcus Aurelius bliver kejser.
Det Severanske dynasti (193-235 e.Kr.)
Denne periode er præget af en række kortvarige kejsere, militære stridigheder og økonomiske udfordringer.
193 e.Kr.: De fem kejsers år.
193 e.Kr.: Septimius Severus bliver kejser.
211 e.Kr.: Septimius Severus’ død; Caracalla bliver kejser.
AD 217: Mordet på Caracalla; Macrinus bliver kejser.
AD 218: Macrinus død; Elagabalus bliver kejser.
222 e.Kr.: Elagabalus’ død; Severus Alexander bliver kejser.
AD 235: Mordet på Severus Alexander; Krisen i det tredje århundrede begynder.
Krisen i det tredje århundrede (235-284 e.Kr.)
Denne periode er præget af hyppige ændringer af kejsere, militære kriser og fragmenteringen af Romerriget.
AD 235: Mordet på Severus Alexander begynder det tredje århundredes krise.
AD 260: Det galliske imperium er grundlagt af Postumus.
268 e.Kr.: Palmyrene-riget oprettes af dronning Zenobia.
274 e.Kr.: Romerriget genforenes under kejser Aurelian.
Tetrarkiet og Konstantins opkomst (285 e.Kr. – 337 e.Kr.)
Denne periode ser opdelingen af Romerriget i de østlige og vestlige romerske imperier og opkomsten af Konstantin den Store.
285 e.Kr.: Diocletian etablerer Tetrarkiet og deler Romerriget i fire dele.
AD 293: Oprettelsen af bispedømmerne omorganiserer de romerske provinser.
306 e.Kr.: Konstantin den Store udråbes til kejser.
AD 312: Slaget ved Milvian Bridge, hvor Konstantin besejrer Maxentius.
AD 313: Ediktet i Milano giver religiøs tolerance til kristne.
324 e.Kr.: Konstantin bliver enehersker over Romerriget og etablerer Konstantinopel (Byzans) som den nye hovedstad.
Det senere romerske imperium (337-476 e.Kr.)
Denne periode omfatter det vestromerske imperiums tilbagegang og fald.
337 e.Kr.: Konstantin den Stores død; imperiet er delt mellem hans sønner.
376 e.Kr.: Hunnerne dukker op i Østeuropa og udløser en række migrationer.
AD 378: Slaget ved Adrianopel resulterer i et stort romersk nederlag af vestgoterne.
379 e.Kr.: Theodosius bliver den sidste romerske kejser til at regere både det østlige og det vestlige romerske imperium.
410 e.Kr.: Rom bliver plyndret af vestgoterne under Alarik.
455 e.Kr.: Rom plyndres af vandalerne.
AD 476: Den traditionelle dato for det vestromerske imperiums fald, da Odoacer, en germansk høvding, afsætter Romulus Augustulus, den sidste romerske kejser.
Dette er de vigtigste begivenheder og kejsere, der formede det antikke Roms tidslinje, fra dets legendariske grundlæggelse til det vestromerske imperiums fald i 476 e.Kr. Når det er sagt, er Roms historie utrolig rig og kompleks med mange flere begivenheder og detaljer, der kan dækkes i en kortfattet tidslinje.
Yderligere læsninger
Hvis du læser disse sidste ord, er det dejligt at se, at du er nået så langt! Baseret på din interesse for det antikke Rom, er her nogle yderligere læseforslag, der kan hjælpe dig med at dykke dybere ned i forskellige aspekter af romersk historie, politik og kultur, som er blevet nævnt kort i tidslinjen ovenfor:
- “De tolv Cæsarer” af Suetonius: Denne primære kilde giver fascinerende biografiske beretninger om de første tolv kejsere i Rom.
- “SPQR: A History of Ancient Rome” af Mary Beard: Denne bog giver et omfattende og engagerende overblik over Roms historie, politik, samfund og kultur. Det er et glimrende valg for læsere, der leder efter en velafrundet forståelse af det antikke Rom.
- “The Rise of Rome: The Making of the World’s Greatest Empire” af Anthony Everitt: Denne bog fokuserer på Roms tidlige historie, fra dens legendariske oprindelse til den romerske republiks fremkomst. Det giver et detaljeret kig på de begivenheder og personer, der formede Roms tidlige udvikling.
- “Rubicon: The Last Years of the Roman Republic” af Tom Holland: Hvis du er interesseret i overgangen fra den romerske republik til det romerske imperium, udforsker denne bog republikkens turbulente sidste år og fremkomsten af personer som Julius Cæsar.
- “Roms ældste historie” af Titus Livius (Livy): Livius’ monumentale værk dækker Roms historie fra dets legendariske grundlag til Romerrigets tidlige dage. Det giver værdifuld indsigt i romersk kultur og politik.
- “Augustus: The Life of Rome’s First Emperor” af Anthony Everitt: Hvis du ønsker at dykke dybere ned i Augustus’ liv og regeringstid, giver denne biografi en detaljeret redegørelse for den første romerske kejsers bedrifter og arv.
- “The Roman Revolution” af Ronald Syme: Dette klassiske værk udforsker forvandlingen af den romerske republik til det romerske imperium. Det er en vigtig læsning for dem, der er interesseret i de politiske og sociale ændringer i denne periode.
- “Caesar: Life of a Colossus” af Adrian Goldsworthy: For en detaljeret undersøgelse af Julius Cæsars liv og indflydelse på Rom, kan denne biografi stærkt anbefales. Det giver indsigt i Cæsars militære kampagner, politiske karriere og attentat.
- “The Spartacus War” af Barry Strauss: Hvis du fandt Spartacus’ slaveopstand spændende, giver denne bog en detaljeret redegørelse for begivenhederne og den historiske kontekst omkring dette berømte oprør.
- “The Fall of the Roman Empire: A New History of Rome and the Barbarians” af Peter Heather: For at få en dybere forståelse af det vestromerske imperiums tilbagegang og fald udforsker denne bog det komplekse samspil mellem Rom og forskellige barbargrupper.
Disse bøger bør give dig et væld af information og perspektiver på forskellige aspekter af romersk historie. Du kan vælge dem, der passer bedst til dine interesser og præferencer. God læselyst!
Last Updated on 1. november 2023 by Frode Osen